inquestix
BlogNyt fra kurset

Nyt i pensum: kildelog som fast del af Kildevurdering i praksis

Mette Skovgaard

5 min. læsetid

Hvorfor kildelogget er blevet samlet

I de seneste uger har jeg gennemgået de arbejdsark, som deltagerne bruger i modulet Kildevurdering i praksis. Det viste sig, at mange skrev gode overvejelser ned, men spredt i margener, mails og løse dokumenter. Når de skulle vende tilbage til en vurdering, kunne de ikke finde ud af, hvorfor de dengang havde stolet på en afsender. Derfor har vi samlet arbejdet i ét kildelog, som følger dig gennem hele forløbet.

Loggen er ikke en formular, der skal udfyldes for pligtens skyld. Den er et arbejdsredskab, hvor du skriver, hvem kilden er, hvad den hævder, hvilket motiv den kan have, og hvad du selv har gjort for at kontrollere det. Pointen er, at en anden skal kunne læse din log og forstå din vej til konklusionen uden at spørge dig.

Hvad du vurderer, før du stoler på en kilde

Modulet tager udgangspunkt i tre spørgsmål, som du stiller til hver kilde: Hvem står bag, hvad vil afsenderen opnå, og hvordan har afsenderen selv fået sin viden? Det lyder enkelt, men i praksis er det her, de fleste genveje opstår. En pressemeddelelse kan være korrekt og stadig vinklet. Et vidne kan være ærligt og stadig have set en begivenhed fra et enkelt sted.

Du øver dig på konkrete eksempler i arbejdsarkene, hvor du skal placere afsenderen, notere motiver og vurdere, om kilden har førstehåndskendskab eller bygger på andres udsagn. Du lærer at skelne mellem en kilde, der er upålidelig, og en kilde, der blot skal bruges med forbehold, og at skrive forskellen ned med dine egne ord.

  • Hvem er afsenderen, og hvilken rolle har vedkommende i sagen
  • Hvilket motiv kan afsenderen have
  • Har kilden selv set eller hørt det, den påstår

Sådan er et log-notat opbygget

Et notat i kildeloggen har få, faste felter. Først dato og navn på kilden, derefter en kort beskrivelse af, hvordan du fandt den. Så kommer selve vurderingen, hvor du skriver, hvad du har kontrolleret, og hvad du ikke har kunnet kontrollere. Til sidst noterer du, hvor meget vægt du lægger på kilden i din research, og hvad der kunne ændre din vurdering.

Det sidste felt er det, deltagerne siger giver mest. At skrive, hvad der ville få dig til at ændre mening, tvinger dig til at holde vurderingen åben. Det gør det også lettere at vende tilbage, hvis nye oplysninger dukker op midt i arbejdet, fordi du kan se præcis, hvilket forbehold der nu er blevet afklaret.

Øvelser og arbejdsark i forløbet

Du arbejder med øvelserne i dit eget tempo og afleverer dem til gennemgang. I de første øvelser får du små kildesæt med tre eller fire afsendere, og du skal rangordne dem og begrunde rækkefølgen i loggen. Senere bliver sættene mere uklare, med kilder der modsiger hinanden eller citerer hinanden i ring.

Til sidst samler du en mindre researchmappe, hvor loggen er rygraden. Du får skriftlig tilbagemelding fra mig eller en af de andre undervisere, og vi kommenterer især dine begrundelser, ikke kun dine konklusioner. Målet er, at du bliver tryg ved at forklare dine valg og at se, hvor din dokumentation er tynd.

Hvem forløbet passer til

Kildevurdering i praksis er til dig, der læser journalistik eller er nyuddannet, og som vil have mere system i dit researcharbejde. Du behøver ikke have erfaring med registre eller arkiver, men du bør kunne skrive kort og præcist og være villig til at få dine vurderinger kommenteret. Kommunikationsfolk, der skal vurdere kilder i deres daglige arbejde, får også noget ud af modulet.

Forløbet giver dig en arbejdsmetode og en vane, ikke en titel eller et bevis. Du kommer ud med et kildelog, du kan tage med videre i dit næste projekt, og med en tydeligere fornemmelse af, hvornår en kilde er solid nok til at bære en påstand, og hvornår den ikke er.

  • Journalistikstuderende og nyuddannede
  • Kommunikationsfolk med researchopgaver

Det ændrer du som det første

Hvis du begynder nu, så start småt. Vælg en artikel, du har læst for nylig, og find de tre vigtigste kilder bag den. Skriv et notat for hver, som var det din egen sag. Du vil hurtigt opdage, hvor svært det er at svare på spørgsmålet om førstehåndskendskab, når artiklen ikke selv gør det tydeligt.

Gør det samme med dine egne udkast. Når du har et notat for hver kilde, før du skriver en eneste linje i teksten, ændrer det måden, du læser dine egne noter på. Du bliver mere kritisk over for det, du gerne vil tro på, og det er netop den vane, modulet er bygget til at give dig.

Kildeloggen er ikke nogen genvej til sikre konklusioner, men den gør dine overvejelser synlige for dig selv og for andre. Det er kernen i Kildevurdering i praksis, og det er den vane, jeg håber, du tager med dig, uanset hvilken sag du arbejder på næste gang.

inquestix

inquestix er en dansk uddannelsesplatform i Holstebro for dig, der vil lære grundig research og verificering.