Louise og den kilde, hun kendte for godt
Louise kom til kurset som nyuddannet med et konkret problem. Hun skrev løbende små nyhedstekster for en lokal forening, og en af hendes faste kilder, en formand for en grundejerforening, havde hjulpet hende mange gange. Han svarede hurtigt, var venlig og havde altid tal på rede hånd. Netop derfor havde hun aldrig spurgt, hvor tallene kom fra.
Da vi gik i gang med modulet om kildevurdering i praksis, bad jeg deltagerne vælge en kilde, de brugte jævnligt. Louise valgte formanden uden at tøve. Hun mente, det ville blive en nem øvelse, for hun stolede på ham. Det er en ærlig udgangsposition, og den er langt mere almindelig, end man skulle tro.
Det første kildelog og de tomme felter
Øvelsen var enkel. Louise skulle udfylde et kildelog med afsender, relation til sagen, mulige motiver, hvad kilden selv havde adgang til, og hvad der kunne efterprøves andetsteds. De første felter gik hurtigt. Navn, rolle og kontaktform stod der på få minutter.
Så kom felterne om motiv og førstehåndskendskab, og her blev hun stille. Formanden havde en interesse i, at foreningens område blev omtalt positivt, og han havde aldrig selv målt de tal, han citerede. Hun skrev de to ting ned, og det var første gang, hun så dem samlet på papir. Det tomme felt var ikke en fejl i øvelsen. Det var selve pointen: loggen viser, hvad du ikke ved endnu.
Jeg sagde ikke noget om, hvad hun burde konkludere. Vi lader loggen tale.
- Afsender og rolle i sagen
- Mulige motiver og interesser
- Førstehåndskendskab eller videregivet viden
- Hvad der kan efterprøves hos andre
At skille tryghed fra troværdighed
Mange begyndere blander to ting sammen: at en kilde er rar at arbejde med, og at den er pålidelig. Det er to forskellige egenskaber. En venlig kilde kan tage fejl, og en tør og besværlig kilde kan have fuldstændig ret. Kildevurdering handler om at holde de to adskilt, så ens eget indtryk ikke kommer til at tælle som dokumentation.
Louise sagde det selv ret præcist hen mod slutningen af forløbet. Hun havde ikke mistillid til formanden, men hun havde heller aldrig givet sig selv lov til at tvivle. Kildeloggen gav hende et sprog til at tvivle uden at blive mistænksom. Hun kunne skrive, at noget var uafklaret, uden at det betød, at nogen havde løjet.
Den forskel er vigtig i det daglige arbejde, hvor relationer til kilder skal holde i lang tid.
Opfølgningen: tre spørgsmål til formanden
På baggrund af loggen formulerede Louise tre opfølgende spørgsmål. Hvor stammer tallene fra? Hvem har opgjort dem, og hvornår? Findes der et dokument, hun kan se? Hun sendte dem i en høflig mail og var nervøs for, om det ville skade samarbejdet.
Svaret kom dagen efter. Tallene stammede fra et internt notat, og formanden sendte det uden videre. Notatet viste, at to af de tre tal var rigtige, mens det tredje var et overslag fra flere år tilbage. Han var faktisk lettet over spørgsmålet, skrev han, fordi han selv havde haft på fornemmelsen, at overslaget var forældet.
Det er værd at lægge mærke til. En grundig kilde ser sjældent opfølgning som mistillid. Oftere opfatter den den som tegn på, at man tager arbejdet alvorligt.
Hvad loggen ændrede i hendes arbejdsgang
Efter forløbet begyndte Louise at oprette et kildelog, første gang hun fik kontakt med en ny person, og ikke først når noget var gået galt. Det tager hende nogle minutter, og hun beskriver det som en vane, der minder hende om at stille spørgsmålene, før hun har travlt.
Hun har også ændret, hvordan hun formulerer ting i sine tekster. I stedet for at skrive, at et tal er rigtigt, skriver hun, hvem der har opgjort det, og hvornår. Læseren får dermed noget at vurdere selv. Det er en lille ændring i ordvalget, men den bygger på en større ændring i, hvordan hun tænker om dokumentation.
Loggen er desuden blevet noget, andre kan læse. Når hun overdrager en sag, kan en kollega følge hendes overvejelser uden at skulle spørge.
- Log oprettes ved første kontakt
- Tal ledsages af afsender og tidspunkt
- Loggen kan overdrages til andre
Hvad du kan tage med fra Louises forløb
Du behøver ikke have en dårlig kilde for at have glæde af et kildelog. Tværtimod kan det være mest lærerigt at begynde med den kilde, du føler dig mest tryg ved, fordi det er dér, du sjældnest stiller spørgsmål. Prøv at udfylde felterne ærligt, og se, hvilke der forbliver tomme.
Det er ikke et mål, at alle felter skal være fyldt fra begyndelsen. Et tomt felt er en opgave, ikke en fejl. Når du har en liste over det uafklarede, ved du, hvad næste telefonopkald eller dokumentopslag skal handle om.
På kurset arbejder vi med den slags øvelser trin for trin, og du får tid til at øve, før det gælder.
Louises forløb viser, at kildevurdering ikke kræver mistillid, men vane. Et kildelog gør dine overvejelser synlige for dig selv og for andre, og det afslører, hvor du har taget noget for givet. Start med den kilde, du kender bedst, og lad de tomme felter pege på næste spørgsmål. Det er en rolig og praktisk måde at blive grundigere på, uden at relationen til dine kilder tager skade.