Fem typiske fejl i rettelser og hvordan du undgår dem

Den mest almindelige fejl er, at rettelsen er så diskret, at ingen opdager den. Den står som en lille bemærkning nederst, eller teksten er stille og roligt ændret uden et ord. Læseren, der har delt eller citeret den oprindelige version, får aldrig besked. På kurset øver vi derfor, at en rettelse placeres, hvor den kan ses, og at den står i tilknytning til det rettede sted.

Når jeg gennemgår studerendes arbejdsark, ser jeg ofte, at rettelsen er skrevet som en intern note til redaktionen. Det er en god start, men en rettelse er også en besked til læseren. Spørg dig selv: Kan en person, der kun har læst den gamle version, forstå, hvad der var galt, og hvad der gælder nu?

• Placér rettelsen tæt på det, der er ændret
• Skriv, hvad der stod, og hvad der gælder nu
• Ændr aldrig en tekst uden at markere ændringen

En rettelse som 'der var en unøjagtighed i omtalen' fortæller ingenting. Læseren ved ikke, om det drejer sig om et navn, et tal eller en hel pointe. Vage formuleringer virker som et forsøg på at slippe let om ved fejlen, og de gør tit mere skade end selve fejlen. En god rettelse nævner konkret, hvad der var forkert.

Skriv den rettede oplysning i en enkelt, enkel sætning, og undgå at forklare fejlen væk. Hvis et beløb var angivet forkert, så skriv det rigtige beløb. Hvis en person fik tillagt et citat, hun ikke har sagt, så skriv det direkte. Du behøver ikke undskylde i lange vendinger, men tonen skal være rolig og saglig, så fokus bliver på det korrekte.

• Nævn den konkrete oplysning, der var forkert
• Brug én sætning til hvad der gælder nu
• Undgå ord som 'unøjagtighed' uden uddybning

Nogle gange bliver et enkelt tal rettet, men den kilde, der førte til fejlen, bliver ikke undersøgt. Så dukker fejlen op igen i næste tekst. Hver gang du retter, bør du spørge, hvordan fejlen opstod: Var det en afskrift, en misforstået kilde eller en påstand, du ikke fik tjekket mod en primær kilde?

Her bruger vi kildelogget fra kildevurderingsforløbet. Slå op i dit eget materiale, og find det sted, hvor oplysningen kom ind. Noter, hvad der gik galt, og hvad du gør anderledes næste gang. Det er ikke en selvbebrejdelse, men en arbejdsmetode, der gør dig mere pålidelig over tid, fordi mønstrene i dine fejl bliver synlige.

• Find ud af, hvor oplysningen kom ind i teksten
• Tjek andre steder, hvor samme kilde er brugt
• Skriv læringen ned i dit arbejdsark

En ændringslog er kun nyttig, hvis den er fuldstændig. Mange fører loggen de første gange og glemmer den derefter, når rettelsen virker lille. Så ender man med en historik, der ikke kan stoles på, og som ikke hjælper nogen, hvis en rettelse senere skal forklares.

Hold loggen enkel: dato, hvad der er ændret, hvorfor, og hvem der traf beslutningen. Det tager under et minut pr. ændring. Fordelen er, at du eller en kollega kan følge forløbet bagud uden at gætte. På kurset øver du formatet, så det bliver en vane frem for en ekstra opgave. Åbenhed om ændringer er en del af troværdigheden.

• Log dato, ændring, begrundelse og ansvarlig
• Log også de små ændringer
• Gem tidligere versioner, så de kan sammenlignes

Når man opdager en fejl, er fristelsen at vente på det rigtige tidspunkt eller på, at andre bekræfter den. Imens bliver den forkerte version ved med at cirkulere. Jo længere tid der går, desto sværere bliver det at forklare, hvorfor rettelsen ikke kom tidligere.

Et fast forløb hjælper: bekræft fejlen mod en primær kilde, skriv rettelsen, få en anden til at læse den, og udgiv den. Hvis du ikke kan bekræfte fejlen med det samme, kan du tilføje en midlertidig bemærkning om, at oplysningen er under kontrol. Det er bedre end tavshed. Vi træner hele forløbet i øvelserne, så du ved, hvad næste skridt er, når det gælder.

• Bekræft mod en primær kilde før du retter
• Få en anden til at læse rettelsen
• Brug en midlertidig bemærkning, hvis du er i tvivl

Tag en tekst, du selv har skrevet for nogen tid siden, og læs den som en fremmed. Find to eller tre påstande, og følg dem tilbage til deres kilder. Hvis du finder en fejl, så skriv rettelsen og ændringsloggen, som om teksten var offentliggjort. Det er en tryg måde at øve på, fordi indsatsen er lille, men forløbet er det samme.

Gør det til en rutine nogle gange i løbet af efterårets uger. Du vil opdage, at den sværeste del sjældent er at skrive rettelsen, men at tage beslutningen om at skrive den. Med øvelse bliver det en naturlig del af dit arbejde, og din dokumentation bliver nemmere at stå inde for over for andre.