Hvorfor efteråret kræver en fast rutine
Når dagene bliver kortere, bliver arbejdsdagene ofte travlere. Budgetforhandlinger, kommunale sager, valgforberedelser og nye rapporter lander samtidig, og mange journalistikstuderende og nyuddannede oplever, at de samler flere kilder, end de kan holde styr på. Her er et kildelog en lille investering, der betaler sig hurtigt.
Et kildelog er ikke en formalitet. Det er et arbejdsredskab, hvor du skriver ned, hvem en kilde er, hvorfor du har brug for den, og hvad du har gjort for at kontrollere den. Når du vender tilbage til en sag efter en uge, behøver du ikke gætte på, hvad du vidste dengang.
I forløbet Kildevurdering i praksis øver du netop denne vane. Her i de kommende måneder er den særlig nyttig, fordi mange sager strækker sig over flere uger og passerer gennem flere hænder.
- Skriv kilden ind samme dag, du møder den
- Notér både hvad du ved og hvad du antager
- Brug samme opbygning hver gang
Afsenderen først: hvem taler, og på hvis vegne
Den første post i dit log er afsenderen. Spørg ikke kun, hvad personen eller organisationen siger, men hvem de er, og hvilken rolle de har i sagen. En pressemeddelelse fra en interesseorganisation er et andet materiale end en intern rapport eller et offentligt registeroplysning, selv om tallene kan ligne hinanden.
Skriv afsenderens navn, rolle og forbindelse til sagen ned i én eller to linjer. Det tvinger dig til at formulere, hvad du faktisk ved. Hvis du ikke kan beskrive afsenderen uden at bruge ordet formentlig, er det et tegn på, at der mangler et led i din research.
Når du gør det til en vane, opdager du hurtigere, at tre forskellige kilder i virkeligheden stammer fra den samme oprindelse. Det ændrer, hvor meget vægt du kan give dem hver for sig.
- Hvem er afsenderen, og hvad er rollen i sagen
- Er afsenderen første led eller videregiver den andres udsagn
- Hvad kan afsenderen vide af egen erfaring
Motiv og interesse: det du ikke får at vide
Næste punkt er motivet. Næsten alle kilder har en grund til at tale med dig, og det gør dem ikke upålidelige. En kommunal kommunikationsmedarbejder vil gerne fremstille en beslutning forståeligt, en klagende borger vil gerne have gehør, og en konsulent vil gerne vise sin viden frem. Dit job er at kende motivet, ikke at afvise kilden.
Skriv motivet i dit log som en nøgtern betragtning: hvad vinder kilden ved, at historien bliver fortalt på en bestemt måde? Undgå at lægge sindelag ind i formuleringen. Du beskriver en interesse, ikke en karakter.
Mange nye researchere springer dette trin over, fordi det føles formelt. Men det er ofte her, du finder det spørgsmål, du skal stille næste gang, du taler med kilden.
Dokumentér overvejelserne, ikke kun konklusionen
Et godt kildelog viser, hvordan du nåede frem til din vurdering. Det er ikke nok at skrive, at en kilde er troværdig. Skriv, hvad du har sammenholdt den med, hvilke dokumenter du har set, og hvad der stadig er uafklaret. Så kan en kollega eller underviser følge dit spor og rette det, hvis noget halter.
Brug korte datoer ved hver post, så du kan se, hvornår en vurdering blev gjort. En kilde, du vurderede i begyndelsen af efteråret, kan have ændret sig, hvis sagen er udviklet. Et log uden tidsangivelser giver falsk tryghed.
I undervisningen arbejder vi med arbejdsark, hvor du udfylder de samme felter for hver kilde. Det kan virke stift i begyndelsen, men efter nogle sager bliver det en naturlig del af måden, du tænker på.
- Hvad har du kontrolleret, og hvordan
- Hvad er stadig usikkert
- Hvornår blev vurderingen foretaget
Små øvelser til de kommende uger
Du behøver ikke vente på en stor sag for at øve dig. Tag tre artikler, du har læst i den seneste uge, og find ud af, hvem kilderne er, og hvad deres motiver kan være. Skriv det i et kort kildelog, som om du selv skulle forsvare artiklen over for en redaktør.
En anden øvelse er at tage en kilde, du har brugt før, og gennemgå dit gamle notat. Kan en fremmed forstå, hvorfor du stolede på den? Hvis ikke, er det et tegn på, at din dokumentation skal strammes op.
Gentag øvelserne en gang om ugen, og hold dem korte. Fem til ti minutter er nok til at bygge en rutine, som du bagefter kan overføre til rigtigt redaktionelt arbejde, uanset om du skriver for en lokalavis, en fagportal eller en kommunikationsafdeling.
- Gennemgå tre kilder fra en artikel du har læst
- Genlæs et gammelt kildenotat med friske øjne
- Hold øvelsen kort og regelmæssig
Når loggen støder på sine grænser
Et kildelog løser ikke alt. Nogle kilder vil gerne være anonyme, og andre kan du ikke kontrollere uafhængigt. Her må du notere begrænsningen åbent og overveje, om materialet kan bære den påstand, du vil fremsætte. Det er en del af kildekritikken at kunne sige, at noget ikke er godt nok.
Husk også, at loggen er dit arbejdsredskab, ikke en garanti. Platformen her er et undervisningstilbud, og vurderingerne i dine øvelser er øvelser i metode, ikke afgørelser med officiel vægt. Det er din egen redaktion eller dit eget ansvar, der i sidste ende afgør, hvad der kan offentliggøres.
Brug loggen som et sted at tænke højt. Jo mere ærligt du skriver, desto mere får du ud af det, og desto lettere bliver det at rette, hvis du tager fejl.
Et kildelog giver ro, når efteråret fylder kalenderen. Start med afsenderen, skriv motivet ned, dokumentér hvad du har kontrolleret, og læg en kort øvelse ind hver uge. Det kræver ikke meget tid, men det gør dine vurderinger lettere at forklare og dine fejl lettere at finde. Jonas Brix underviser i dokumentresearch og bruger selv samme opbygning i sit arbejde.