Fejl 1: Påstanden tjekkes som én klump
Den hyppigste fejl, jeg ser på kurset, er at behandle en hel sætning som én påstand. Du læser, at en kommune har skåret ned på ældreplejen med en femtedel siden sidste valg, og du søger efter noget, der bekræfter eller afviser hele sætningen. Resultatet bliver ofte et vagt svar som nogenlunde rigtigt, og det kan du ikke bruge til noget.
Sætningen rummer i virkeligheden flere påstande: at der er skåret ned, at beløbet svarer til en femtedel, og at det gælder en bestemt periode. Hver del kan holde eller falde for sig. Når du deler dem op, bliver det tydeligt, hvad du faktisk skal finde, og hvilken kilde der kan svare på netop det spørgsmål.
- Skriv hver delpåstand på sin egen linje
- Marker tal, tidsrum og sammenligningsgrundlag
- Giv hver delpåstand sit eget svar: holder, holder delvist, holder ikke
Fejl 2: Du stopper ved den første kilde, der lyder rigtig
Mange studerende finder hurtigt en artikel eller en opslagsside, der gentager påstanden med sikker stemme, og så føles sagen afklaret. Men en gentagelse er ikke en bekræftelse. Hvis tre tekster siger det samme, kan de alle have hentet det fra den samme upræcise oprindelse, og så har du kun talt ekkoer.
Øvelsen er at gå baglæns: hvem har sagt det først, og hvad byggede de på? Målet er den primære kilde, altså regnskabet, afgørelsen, tabellen eller den person, der selv var til stede. Først når du har den i hånden, kan du vurdere, om påstanden er gengivet rigtigt, eller om noget er skubbet undervejs.
- Spørg altid: hvor kommer det oprindeligt fra?
- Notér kæden af kilder, du har fulgt tilbage
Fejl 3: Tal læses uden at se på, hvad de måler
En påstand med et tal føles håndfast, og derfor bliver den tjekket mindre grundigt. Men tal kan være rigtige og alligevel misvisende. En stigning på tyve procent lyder dramatisk, indtil du ser, at den går fra fem til seks tilfælde. Og en sammenligning mellem to år er værdiløs, hvis opgørelsesmetoden ændrede sig imellem dem.
Når du tjekker et tal, så find definitionen bag det. Hvad tæller med, hvad er udeladt, og hvem har lavet opgørelsen? Spørg også, om sammenligningsgrundlaget er det rigtige. Det tager ti minutter ekstra at læse noterne under en tabel, og de ti minutter afgør ofte, om påstanden holder.
- Find noterne og definitionerne under tabellen
- Tjek, om absolutte tal og procenter siger det samme
Fejl 4: Hastværk gør, at du overser det, der taler imod
Når en deadline presser, leder vi uden at bemærke det efter det, der bekræfter vores første indtryk. Det hedder bekræftelsesbias, og det rammer også erfarne folk. Du finder tre kilder, der støtter påstanden, og stopper, mens den fjerde, som modsiger den, aldrig bliver søgt frem.
Et godt værn er at formulere modsøgningen som en fast del af arbejdet. Skriv selv spørgsmålet: hvad ville jeg kunne finde, hvis påstanden var forkert? Søg så specifikt efter det. Finder du intet, står din konklusion stærkere, og du kan skrive, at du har ledt efter modbeviser uden at finde dem.
- Afsæt tid til modsøgning, inden du konkluderer
- Skriv, hvad der ville afkræfte påstanden
Fejl 5: Arbejdet noteres så sparsomt, at ingen kan følge det
Den sidste fejl viser sig først bagefter. Du har tjekket påstanden grundigt, men har kun skrevet holder i margenen. Når en redaktør eller en læser spørger, hvordan du nåede dertil, kan du ikke genskabe vejen. Så er dit arbejde i praksis lige så uigennemsigtigt som en ubegrundet påstand.
Før en kort log undervejs: hvilken delpåstand, hvilken kilde, hvornår du så den, hvad den viste, og hvor sikker du er. Det behøver ikke være pænt. Det skal bare være tydeligt nok til, at en anden kan gentage dit tjek og nå samme resultat. Den vane gør dig også hurtigere, næste gang samme emne dukker op.
- Gem link, dato og et uddrag af kilden
- Skriv din sikkerhed ned: sikker, sandsynlig eller uafklaret
Fælles for de fem fejl er, at de alle opstår, når tjekket går for hurtigt eller for upræcist. Del påstanden op, gå til den primære kilde, forstå tallene, led efter det modsatte, og skriv dit arbejde ned. Øv dig i det på mindre påstande i de kommende uger, så vanerne sidder, når en vigtig sag kommer.