Hvor mange spørgsmål skal et researchinterview have, og i hvilken rækkefølge?

På kurset er der ét spørgsmål, der vender tilbage i næsten hvert hold: hvor mange spørgsmål skal jeg have med, og hvordan lægger jeg dem i rækkefølge? Svaret er kort, men det kræver lidt forklaring. Der findes ikke et rigtigt tal. Et interview på tyve minutter bærer sjældent mere end fem eller seks gennemtænkte hovedspørgsmål, hvis du vil have plads til at lytte og følge op på det, kilden faktisk siger.

Mange nyuddannede skriver en lang liste og læser den op fra top til bund. Resultatet er ofte, at samtalen føles som et forhør, og at de bedste svar kommer til sidst, når tiden er ved at løbe ud. Listen er et værktøj til dig, ikke et manuskript til kilden.

I det her indlæg tager jeg udgangspunkt i det, vi arbejder med i modulet om interviewplanlægning, og går trin for trin igennem, hvordan du kommer fra research til en samtale, du kan stå inde for bagefter.

Før du formulerer et eneste spørgsmål, skal du vide, hvad du allerede kan finde selv. Det, der står i dokumenter, regnskaber, referater eller tidligere omtale, skal du ikke bruge kildens tid på at få bekræftet. Kilden skal bruges til det, der ikke står nogen steder: begrundelser, sammenhænge, beslutningsveje og egne vurderinger.

I øvelserne beder vi dig skrive en kort research-note på én side, før du går i gang med spørgsmålene. Noten har tre dele: hvad du ved og kan dokumentere, hvad du tror, men ikke har belæg for, og hvad du slet ikke ved. Det er den tredje del, dine spørgsmål skal komme ud af.

En god tommelfingerregel er, at hvert hovedspørgsmål skal kunne knyttes til et hul i din viden. Kan du ikke pege på hullet, er spørgsmålet sandsynligvis fyld.

• Skriv det, du kan dokumentere, adskilt fra det, du formoder
• Marker huller i viden som kandidater til spørgsmål
• Fjern spørgsmål, hvor svaret allerede ligger i et bilag

Begynd med spørgsmål, der er lette at svare på og som kilden har et naturligt forhold til: hvad vedkommende selv laver, hvordan en proces fungerer, hvem der er involveret. Det giver kilden mulighed for at falde til og giver dig et indtryk af, hvordan vedkommende fortæller.

Midt i samtalen kommer de spørgsmål, der kræver forklaring, og de spørgsmål, hvor du har afvigende oplysninger fra andre kilder. Vent med de mest ubehagelige spørgsmål, til du har et grundlag, men gem dem ikke til de allersidste minutter. Hvis kilden afbryder samtalen, når du stiller dem, skal du stadig have nået at få det væsentligste med.

Vi øver en simpel opbygning på kurset: åbning, kernen i sagen, konfrontation med modstridende oplysninger og afrunding. I afrundingen spørger du altid, om der er noget, du burde have spurgt om, og hvem mere du bør tale med.

Det mest oversete stykke arbejde i interviewforberedelse er opfølgningen. Under samtalen opstår der formuleringer, du vil have præciseret, og tal eller datoer, du skal have bekræftet skriftligt. Hvis du først tænker på det bagefter, har du ofte glemt halvdelen.

Skriv derfor allerede i forberedelsen, hvad du vil bede kilden om at sende efter samtalen: dokumenter, korrekte stavemåder, en bekræftelse af en dato eller et citat. Aftal det højt mod slutningen, så kilden ved, at du vender tilbage, og hvornår du gør det.

Vi arbejder med et kort opfølgningsark, hvor du noterer, hvad der er lovet, af hvem og med hvilken frist. Det bliver en del af dit materiale sammen med lydfil og noter, så andre kan følge, hvordan oplysningerne er kommet til.

• Noter præcise formuleringer, du vil have bekræftet
• Aftal tydeligt, hvad kilden sender efter samtalen
• Før løfter og frister ind i et opfølgningsark

Inden du stiller det første spørgsmål, skal du og kilden være enige om vilkårene. Er samtalen til citat, til baggrund eller anonym? Må du optage? Får kilden citater til læsning, og hvad må vedkommende i givet fald rette i? Det er ikke noget, man skal improvisere i øjeblikket.

Mange fejl opstår, fordi kilden tror, at en uformel bemærkning ikke bliver brugt, mens journalisten har hørt den som en oplysning, der kan citeres. Sig det højt, og skriv det ned. En kort mail bagefter, hvor du gentager aftalen, tager to minutter og sparer dig for diskussioner senere.

På kurset øver du det i rollespil, hvor en medstuderende spiller kilden og stiller krav, du ikke har forudset. Det er ubehageligt første gang, men det er langt bedre end at opleve det for alvor.

Vi giver deltagerne en fiktiv kommunal sag om en forsinket renovering af en skole og et sæt bilag: et budgetnotat, et mødereferat og en kort pressemeddelelse. Opgaven er at planlægge et interview med en forvaltningschef. De fleste starter med femten spørgsmål.

Efter research-noten ender de fleste med seks hovedspørgsmål. To handler om forløbet, to om uoverensstemmelsen mellem budget og referat, og to om, hvem der traf hvilken beslutning. Hertil kommer en liste over, hvad der skal sendes bagefter.

Det, deltagerne typisk bemærker, er, at færre spørgsmål giver bedre samtaler. Når du ikke skal skynde dig til næste punkt, kan du lytte, og det er i det, der bliver sagt mellem spørgsmålene, at de bedste oplysninger dukker op.

• Seks hovedspørgsmål er ofte nok til tyve minutter
• Hvert spørgsmål peger på et konkret hul i viden
• Opfølgningslisten skrives før samtalen