Hvad interviewplanlægning koster, og hvad der driver prisen

Når studerende spørger mig, hvad et interview koster, tænker de som regel på optagelsen. Den er den korteste del. Den største udgift er den tid, du bruger, før du overhovedet ringer: at finde ud af, hvem kilden er, hvad vedkommende tidligere har sagt, og hvilke dokumenter der findes om sagen. Det er den tid, der driver prisen, uanset om du arbejder alene eller på et hold.

I undervisningen på inquestix regner vi derfor i arbejdstimer fordelt på faser. Research tager ofte fra en til fire timer, spørgsmålene en til to, og opfølgningen en til to timer efter samtalen. Tallene er vejledende og afhænger af sagen, men de gør det lettere at se, hvor budgettet bliver væk, når et forløb løber løbsk.

• Research før samtalen er normalt den største post
• Selve interviewet fylder sjældent mere end en time
• Opfølgning og kildeaftaler glemmes oftest i overslaget

Jo mindre du ved på forhånd, jo længere tid tager forberedelsen. En kilde, der står i flere registre, har skrevet i fagblade og optrådt i lokalpressen, kræver mere læsning end en privatperson med et enkelt udsagn. Det samme gælder, hvis sagen involverer dokumenter, du først skal have fat i, for eksempel gennem en aktindsigtsanmodning, som kan have ventetid.

Her ser jeg ofte det samme mønster: man læser alt og mister overblikket. Prisen stiger ikke af mængden alene, men af at du ikke har bestemt, hvad du skal bruge materialet til. Når du først skriver ned, hvad interviewet skal afklare, falder læsetiden mærkbart, fordi du kan lægge det ved siden af, der ikke bidrager.

• Mange kilder og mange dokumenter øger læsetiden
• Ventetid på aktindsigt forlænger forløbet, ikke arbejdstiden
• Et klart formål afkorter forberedelsen

Et godt spørgsmål er sjældent det første, du kommer til at tænke på. Jeg beder kursisterne skrive en lang liste og derefter skære den ned til de få, der faktisk afklarer noget. Det lyder som spild, men det er her, kvaliteten opstår. Åbne spørgsmål kræver mere arbejde at formulere end lukkede, fordi de skal give plads uden at blive vage.

Hvis du springer det trin over, betaler du senere. Du får svar, du ikke kan bruge, og må ringe tilbage, eller du opdager efter samtalen, at et centralt punkt aldrig blev berørt. En ekstra halv time ved skrivebordet er næsten altid billigere end et opkald mere, og det er en af de regler, vi gentager i pensum.

Mange regner ikke med, hvad der sker bagefter. Du skal bekræfte, hvad der er sagt, aftale citatgodkendelse hvis det er relevant, og notere, hvad der er sagt til citat, og hvad der blev sagt i fortrolighed. Det er små opgaver, men de er mange, og de skal gøres, mens samtalen stadig står klart i erindringen.

Jeg anbefaler at afsætte tid til opfølgningen allerede i planlægningen. Hvis den ikke er med i overslaget, bliver den enten forhastet eller udeladt, og så mangler du dokumentation, den dag nogen spørger, hvordan du ved, hvad kilden mente. Opfølgningen er altså ikke et tillæg, men en del af interviewet.

• Bekræft vigtige citater skriftligt
• Notér hvad der er aftalt om omtale og anonymitet
• Gem noter og lydfiler samlet med sagen

Interviewplanlægning er et modul i pensum, og priserne for kurset og de enkelte tilbud står på prissiden. Du betaler for undervisning og gennemgang af dit arbejdsark, ikke for et færdigt interview. Det betyder, at prisen ikke stiger, fordi din sag er kompliceret, men tiden til tilbagemelding kan blive længere, hvis materialet er omfattende.

Hvis du vil have en konkret vurdering af dit eget interviewoplæg, kan du skrive via kontaktsiden. Du får en skriftlig bekræftelse på, hvad gennemgangen omfatter, og betaler derefter ved bankoverførsel mod faktura. Det er en rolig og gennemsigtig ordning, hvor du ved, hvad du får, inden du siger ja.

Sæt en tidsgrænse for hver fase, før du begynder, og skriv den øverst på dit arbejdsark. Når research-fasen er brugt, skal du beslutte, om du har nok, ikke om du har alt. Den beslutning er sværere, end den lyder, men den gør forløbet forudsigeligt og billigere.

Brug også en fast skabelon til spørgsmål, noter og opfølgning, så du ikke opfinder strukturen hver gang. De studerende, der arbejder sådan, bruger typisk mindre tid på den anden og tredje sag end på den første, og de oplever sjældnere, at de må tilbage til kilden med noget, de burde have spurgt om.

• Fastsæt tid pr. fase på forhånd
• Stop research, når formålet er afklaret
• Genbrug din skabelon fra sag til sag